ENSOMHED BLANDT UNGE

Her kan du læse og lytte til fakta om ensomheden blandt unge. Du kan blandt andet også finde løsningsmuligheder og rådgivning. 

Indledning 

Vi hedder Naja og Josephine.

Vi synes det er vigtigt at undersøge ensomhed, for at sætte mere fokus på det. Det er et stigende problem som er påvirkende for fremtiden. Derfor vil vi også gerne finde en løsning og give råd til folk, der føler sig ensomme.

Vi har derfor valgt at lave denne hjemmeside for at kunne informere unge om ensomhed og prøve at hjælpe dem, hvis de selv føler sig ensomme. 


ENSOMHED

Alle unge og voksne kan blive ramt af ensomhed. For nogen er det en langvarig ensomhed, hvor andre måske har lettere ved at komme ud af ensomhedscirklen igen. Undersøgelser viser at 22% af unge mellem 16-24 år i Danmark føler sig ensomme. 

Nogle unge finder tryghed i deres eget fællesskab og har derfor ikke brug for at være en del af de store fællesskaber, mens andre finder behovet af store fællesskaber som et større problem. 


Gode råd til dig der døjer       med ensomhed

ENSOMHED

Ensomhed afhænger ikke altid af hvor mange venner man har eller hvor stor din vennegruppe er. At føle sig ensom kan også komme ved at man føler sig uønsket eller socialt alene, men ens social behov er forskellig fra person til person. Derfor kan der være nogle ting der får en person til at føle sig ensom mens det kan være det helt modsatte der gør at en anden føler sig ensom.



Konsekvenser

Der er både fysiske og psykiske konsekvenser ved ensomhed. De fysiske kan være dårlig søvn, hovedpine, mavesmerter, koncentrationsbesvær, inaktivitet og forhøjet blodtryk. De psykiske konsekvenser kan være øget stressniveau, lavt selvværd, angst, depression, selvskade, selvmordstanker og i værste tilfælde selvmord.  

Facader

Ensomhed handler ikke kun om at man har sociale relationer eller ej. Mange som er en del af fællesskaber, føler et behov for at putte en facade op for at skjule, hvordan man virkelig har det. Det kan være utroligt ensomt, at man føler at den eneste mulighed er at sætte facader op. Du ved aldrig hvem der har det sådan. Det kan endda være den mest udadgående og den der udad til virker mest glad, der kan have det sværest.  

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor føler jeg mig ensom selvom jeg er en del af et fællesskab?

Ensomhed er ikke ens betydende med at man ikke har venner eller har et mangel på et fællesskab. 

Men i et fællesskab kan man sagtens føle sig ensom, hvis man føler mangel på gensidigt nærvær. Det kan måske være at du ikke føler dig velkommen og måske trækker dig lidt. Det kan også være at du helt grundlæggende bare føler dig uden for de andres fællesskaber.

Er det normalt at føle sig ensom når man er teenager?

Ja, det er helt normalt. 

Der er mange unge der føler sig ensomme eller har oplevet det et tidspunkt i livet. Faktisk er det omkring 22% af unge fra 16-24 årige, der har følt sig ensomme. 

Du skal derfor ikke føle at der er noget galt med dig. hvis du føler dig ensom. Det kan ramme alle, både de populære og udadvendte mennesker, men også de lidt mere tilbagetrukne mennesker. 

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg føler mig ensom?

Der er mange ting der kan hjælpe på din ensomhed. Det er forskelligt fra person til person, hvad der kan være af løsningsmuligheder som kan hjælpe mest muligt. 

Nogen kan godt lide at tale om tingene eller måske skrive med en person, hvor andre måske finder mere tryghed i at løse det selv. 

Nederst på siden har vi en kontaktliste over folk der altid er til rådighed til lige præcist at hjælpe dig. Man kan både ringe og chatte og selvfølgelig holde sig anonym, hvis ønsket. 

Nogen vil helst selv prøve at løse sine problemer. I forhold til ensomhed vil det hjælpe at se sine problemer i øjnene og anerkende dem. Man kommer længst hvis man vil indrømme sine problemer overfor sig selv. Derefter vil det blive nemmere for dig at finde løsninger der kan hjælpe dig videre derfra. 

Hvis du er en del af et fællesskab, men føler dig udenfor, så vil det helt sikkert hjælpe dig, hvis du pressede dig selv til at deltage mere. Selvfølgelig er det meget hurtigere sagt end gjort, men du skal tage det i det tempo som føltes rigtigt for dig. Det er vigtigt at du ikke presser dig selv alt for hårdt. 

KONTAKT OS

Hvis du har brug for hjælp, eller nogen at snakke med om dine problemer så er der en masse mennesker der er klar til at hjælpe lige præcist dig!

Børnetelefonen er altid til rådighed, hvis du har brug for nogen at skrive med eller at snakke med.

Børnetelefonen: https://bornetelefonen.dk/


Vi er også altid klar til at snakke eller skrive, hvis du hellere vil snakke med andre unge i stedet for voksne. 

Du kan selvfølgelig altid holde dig anonym, hvis du finder mere tryghed i det. 

Vores telefon: +45 53 65 21 71 eller +45 42 61 52 16






Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang